Når Champions League og Europa League i denne uge bliver sparket i gang efter måneders vinterhi, er det med et vist pres på de engelske klubber.

Sidste uge bød på breaking news fra England i form af et sensationelt landstrænerstop, noget ballade om et håndtryk og en efterfølgende mudderkastning, der endte i undskyldninger. Fokus var på alt andet end fodbolden, men med midtugens europæiske udfordringer kan opmærksomheden igen flyttes mod græsset.

Derfor er det særdeles vigtigt for de engelske klubber – især Arsenal og Chelsea i mesterligaen – at gengælde opmærksomheden med nogle positive historier. De italienske modstandere – Milan og Napoli – er ganske vist hårde nødder at knække, men ryger London-klubberne ud, så England ikke er repræsenteret i kvartfinalerne – har det været en sort vinter for fodboldens eget land.

Avancement til både Arsenal og Chelsea kan redde noget af æren for engelsk fodbold, der i min bog har fået nogle ridser i lakken i de sidste par uger, hvor alt for meget fnidder uden for banen har overskygget for det fremragende fodbold og de gode historier, der trods alt er masser af i Premier League.

Også i Europa League bliver det interessant at følge de engelske hold. Manchester United og City skuffede som bekendt i Champions League og skal nu nøjes med en billet på anden klasse i det europæiske selskab. Hvordan håndterer – og prioriterer – man de europæiske udfordringer? Overskygger mesterskabskampen den semi-spændende Europa League?

Det vil også klæde de engelske hold at tage Europa League seriøst i modsætning til i efteråret, hvor Tottenham ikke stillede i stærkeste opstilling til de afgørende kampe.

Der er lagt op til nogle afgørende uger for de engelske hold i Europa. Kan de tåle flere negative oplevelser?