Drømmeland

23. august 2012 udkom bogen “Drømmeland – sejren og sommeren, der forandrede Danmark”.

Jeg har skrevet den sammen med min gode ven og kollega Sebastian Stanbury, og det var en stor drøm, der gik i opfyldelse, da det lykkedes at sende de 300 bogsider om Danmarks EM-triumf anno 1992 i trykken.

Bogen handler om, hvordan den danske EM-triumf i ’92 forandrede Danmark og danskernes måde at se sig selv på, ligesom vi fortæller hele historien om Danmarks vej til sejren i Sverige – fra kvalifikation til efterspil.

Bogen er udgivet på Forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Anmeldelser:

“Davidsen og Stanbury har skrevet den hidtil bedste og mest ambitiøse bog om EM-triumfen i 1992.”
– Joakim Jakobsen i Tipsbladet.

“Man sidder som læser med opfattelsen af, at de to journalister har læst hver enkel artikel og hver enkel spillers selvbiografi om dagene i Sverige for 20 år siden. Der er styr på detaljerne. Man har researchet så flot og godt, at man får afmystificeret mange af de klicheer, der efterhånden helt automatisk følger med når EM-triumfen genfortælles.”
– Dennis Bjerre i Århus Stiftstidende.

“Bogen er et lille stykke danmarkshistorie om 90’erne og giver alle fodboldelskere – unge som gamle – en kærkommen lejlighed til at læse en velresearchet historie om dengang, Danmark vandt titler.”
– Kristian Fischer i Børsen.

“Et flot eksempel på den nye generations ambitiøse sportsjournalistik.”
– Asker Hedegaard Boye i Jyllands-Posten.

1 thoughts on “Drømmeland

Skriv en kommentar