Den længste dag

31. januar er en mærkedag for fodboldfolk. Transfervinduet lukker, kontrakter underskrives og de sidste panikhandler foretages.

I adskillige klubber verden over håber fansene på, at den og den guldfisk bliver hevet i land af ledelserne, mens medier, agenter og rygtesmede puster til ilden med mulige handler på tværs af grænserne.

Det kedelige vindue
‘Problemet’ er bare, at der sjældent sker helt vildt meget. På dansk grund har det været et kedeligt transfervindue, hvilket flere iagttagere har bemærket, og det er stadig tydeligt, at pengene ikke brænder i lommerne hos kassereren rundt om i klubben. Tværtimod har man indtryk af, at der er sat ekstra lås på pengeskabet i disse år.

For det er dyrt at tage fejl, og derfor bliver det mere og mere sjældent, at en lykkeridder kan komme ind fra gaden og spille sig til en kontrakt eller at klubberne laver et sats med en spiller, der kan blive både fugl og fisk.

Masser af rygter – få realiteter
Så de mange fodboldfans rundt omkring må i de fleste tilfælde nøjes med rygterne. På Fyn finder man et godt eksempel i OB, hvor en række spillere er blevet rygtet til klubben den seneste tid. Lad mig ridse nogle af navnene op: Viktor Elm, Joakim Våge Nielsen, Mostafa Abdellaoue, Mads Junker, Mikkel Andersen, Michael Lumb, Bassel Jradi, Viktor Noring, Emil Larsen og så Jesper Christiansen, der er eneste mand, der er blevet præsenteret hos striberne.

Det er sparetider, og det vil overraske, hvis OB – eller en af de andre danske klubber – præsenterer et spændende indkøb her på transfervinduets sidste dag. Det bliver en lang en af slagsen, og rygterne vil fyge i høj hastighed fra Tromsø til Tanger.

Spørgsmålet er bare, om der sker noget på årets længste fodbolddag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s