Fem grunde til at holde lidt med Tottenham

Lad det være sagt med det samme: Premier League er ikke mit speciale. Godt nok huserede Tommy Troelsen og Tipslørdag stadig i fjernsynet i mine barndomsår, men jeg har aldrig haft de her anglofile tendenser og jeg har aldrig haft et decideret favorithold i England.

Nuvel, jeg prøvede med Bolton en overgang på grund af danskerkolonien, Big Sam og Jay-Jay Okocha, men det er aldrig rigtig blevet til noget. Men det gode ved ikke at have et decideret yndlingshold er, at man kan kaste sin sympati i forskellige retninger. Og det bringer mig til humlen ved dette banebrydende indlæg, der vel er det første om Premier League her på bloggen.

For i denne sæson er der gode grunde til at holde lidt med Tottenham. Grunden til dette indlæg skal således findes i Spurs’ pludselige titelkandidatur, som for alvor kan blusse op i denne weekend, hvis resultaterne flasker sig og Redknapps tropper hopper opad i toppen. Der er kun tre point mellem Tottenham på tredjepladsen og Manchester City på førstepladsen.

Jeg vil ikke kaste mig ud i en større analyse af årsagerne til Tottenhams succes und so weiter, men i stedet præsenterer jeg hermed en lille top tre over, hvorfor der er grunde til at holde lidt med Tottenham i denne sæson.

1:  Manageren
Med skøre citater, gode indkøb og en no-bullshit-indgang til fodboldspillet er Harry Redknapp i mine øjne den mest interessante manager i Premier League. Er han den næste landstræner for England?

2: Mindet
Når jeg tænker på Tottenham, tænker jeg ikke mindst på min gamle favorit-angriber Jürgen Klinsmann. Han var ikke populær, da han kom til England med et ry som en ‘diver’. Men han vandt respekt – og hjerter – i fodboldens eget land på grund af de mange mål han scorede for Spurs.

3: Sangen
En god ven, der er manden bag pitchstop.dk, har præsenteret mig for denne video. Den stammer fra 1980/81-sæsonen, hvor Tottenham nåede til finalen i F.A. Cuppen med Osvaldo Ardiles på holdet. Det er en af de bedste og sjoveste fodboldsange/videoer, der findes på YouTube.

4: Truppen
Med spillere som Rafael van der Vaart, Luca Modric, gamle Brad Friedel og ikke minds hypede Gareth Bale har Tottenham simpelt hen et spændende og interessant hold. Og så er det sjovt, at Emannuel Adebayour med al sin Arsenal-fortid pludselig er blevet populær på White Hart Lane.

5: Overraskelsen
Det er vel egentlig den største grund til at holde lidt med Tottenham. Det er skønt at se et andet hold blande sig i Toppen. Javist, Tottenham har været en del af top 6 i Premier League de sidste par år, men det er  forfriskende med et andet hold i den absolutte top end the usual suspects. Tottenham bliver næppe engelsk mester, men det er sjovt at se dem blande sig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s