Tilskuerne vælter ind i ad tælleapparaterne i Tyskland. Beklager det dårlige billede.

Efter fire dages fodboldmæssig studietur til Dortmund lancerer jeg i den kommende tid nogle artikler om fodboldkulturen i Tyskland. Det er ingen hemmelighed, at jeg er forelsket i tysk fodbold, så vær ikke bange, hvis det bliver lidt subjektivt. Tredje og sidste del handler om det, Danmark kan lære at tysk fodbold.

Jeg har flere gange brokket mig over dansk fodbolds tilstand. Der mangler spænding, der mangler kvalitet, der mangler underholdning og der mangler tilskuere. Det får en til at ønske sig syd for grænsen, hvor Bundesligaen tårner i al sin magt og vælde.

Bundesligaen har tidligere haft nogle af de samme problemer som i Danmark, men de senere år har tyskerne haft stor succes på mange fronter. Lad os tage en ting ad gangen.

Tilskuerne vælter ind
Bundesligaen er den fodboldliga med det højeste tilskuersnit i Europa. Mere end 40.000 tilskuere løber i snit gennem tælleapparaterne i Bundesligaklubberne. Det er 15.000 mere end i Serie A, 12.000 mere end i La Liga og 5.000 mere end i Premier League. Ligaen er sågar den næstbedst besøgte sportsliga på verdensplan – kun overgået af  NFL. Og hvorfor så det?

Det har helt sikkert noget at gøre med billetpriserne. På Borussia Dortmunds fantribune, hvor der er plads til 25.000 tilskuere er gennemsnitsprisen på sølle 13 euro. Det er altså billiger end billetterne til en FCK-kamp. Man sætter prisen lavt, og så kommer der tilskuere. Det kan vi også lære noget af i Danmark, hvor en kamp mellem OB og FC Midtjylland altså ikke altid er 120 kroner værd.

I Bundesligaen vælter tilskuerne ind. Det gavner ligaen. Det gavner spillet. Og i sidste ende gavner det tilskuerne selv.

De unge stormer frem i tysk fodbold. Både på og udenfor banen.

Talenterne stormer frem
En anden grund til succesen er det fremragende ungdomsarbejde, som tyskerne i øjeblikket høster frugten af. Det tyske landshold vandt samtlige 10 kvalifikationskampe på vej mod EM, og det var især i kraft af nogle stærke, unge spillere.

Det hele startede i kølvandet på en skuffende EM-slutrunde i 2000, hvor Tyskland røg ud efter gruppespillet. Det satte gang i en større ungdomsrevolution med stort fokus på talentarbejdet. Det ser man resultatet af nu, hvor spændende folk som Mario Götze, Andre Schürrle og Mesut Özil markerer sig.

Det lover godt for tyskerne – også i fremtiden.

Styr på løn og økonomi
De tyske klubber har bedre styr på økonomien end mange andre steder. Et eksempel: I 2010 havde Bundesligaklubberne  til sammen et overskud på 30 millioner euro. Det skyldes blandt andet, at det i gennemsnit kun bliver betalt 50 procent til spillerlønninger. I England var det 62 procent.

Så økonomien er relativt sund i Tyskland, og det kan der ikke sige nok positivt om midt i en finansiel krise på verdensplan. Nogen steder kan man åbenbart godt finde ud af det med pengene.

Lyt til tyskerne

Måske ser de lidt bøvede ud, men tyskerne har styr på deres fodboldkultur

Det var tre positive elementer ved tysk fodbold, men der mangler stadig det helt store svendestykke. Det er således 10 år siden, at tyskerne hentede den seneste europæiske titel. Bayern München har været tæt, men det er endnu ikke lykkedes.

Hvis det sker i den nærmeste fremtid, kan det være, at verden for alvor for øjnene op for tysk fodbolds store kvaliteter.