I dag rammer Tipsbladets Champions League-magasin gaden, og det vil jeg tillade mig at reklamere lidt for.
Jeg har således bidraget med langt størstedelen af de 90 siders fodboldjournalistik om Verdens største og fineste klubturnering. Det har været rigtig fedt at lave, men også hårdt arbejde, der trods god planlægning har kostet mange timer foran skærmen.
En hektisk proces
Det er under en måned siden, at jeg blev bedt om at løse opgaven med at levere statistik, analyse, fakta, klubsider, portrætter og interviews til bladet, så det har været en hektisk proces.
Men for en uges tid siden satte jeg sidste punktum, inden magasinet røg i trykken. Og nu er det så på gaden efter små tre ugers knokleri, 82 mails og mere end 200.000 anslag. Plus en masse telefonopkald.
Alt godt fra fodboldhavet
Og så til lidt reklame: Køb det og få historien Nemanja Vidic’ rejse fra krigen i Jugoslavien til triumferne i Manchester, det store interview med Christian Eriksen, fortællingen om de ukendte mestre fra det mærkelige Rumænien samt meget, meget mere.
Nu skal jeg nok tie stille om det blad. Lidt endnu.
Hvor mange store interviews er der med Christian Eriksen? 😉
Finder det i min lokale kiosk senere i dag 😉
Hehe – det gik vist lidt stærkt 🙂 Men godt, at du har i sinde at købe det!