Tanker fra en anderledes fodboldspiller

Anmeldelse: 
På banen
af Morten Bruun 

For 12 år siden begik Morten Bruun en bog ved navn “På banen”. Den har jeg netop læst, og det kalder selvfølgelig på en højst uaktuel anmeldelse af dette glimrende stykke fodboldlitteratur.

Morten Bruun har delt sin bog op i tre dele: Første del handler om hans egen og Silkeborg IF’s udvikling fra 1988 til 1999, anden del handler om Morten Bruuns tid med landsholdet, der blandet andet omfatter EM 1992, og tredje del handler om fodboldens udvikling som helhed op gennem firserne og halvfemserne.

Markante fodboldpersonligheder
Det er en glimrende bog, Morten Bruun skrev i sin tid. Jeg fandt især kapitlerne om Silkeborg IF spændende. Det skyldes især fordi tiden i Silkeborg omfatter en række fodboldpersonligheder, der var træner for klubben i de år. Viggo Jensen, Bo Johansson, Preben Elkjær og Sepp Piontek stod alle i spidsen for Silkeborg i halvfemserne, og det er spændende og underholdende at komme bag kulisserne i en fodboldklub.

Det samme kan sige om anden del om landsholdet. Det er kort, men godt beskrevet, og så bliver man aldrig træt af at få fortalt historien om Em-triumfen igen og på en ny måde.

Velfortalt og anderledes
Morten Bruun skal i det hele taget have ros for at være hudløs ærlig og meget reflekterende gennem hele bogen. Han rammer den gode balance mellem ærlighed uden at være udleverende (som visse andre fodboldspillere har været i bøger). Samtidigt reflekterer han godt over tingene, og bogen bliver ikke bare en opremsning af hans bedrifter.

Den sidste del, der omhandler fodboldens udvikling, er naturligvis ikke så aktuel her ti år efter. Der er sket mange ting siden, og derfor er denne del den mindst interessante af bogen. Jeg vil tro, at det har været hyper-interessant læsning for ti år siden, så det skal med i overvejelserne.

En mand med meninger
Men alt i alt er det en glimrende bog, som er velskrevet af den journalistuddannede Morten Bruun selv. Man får et godt indblik i en anderledes fodboldspillers tanker, og man får både overraskende og underholdende fortællinger fra en Superligaklubs omklædningsrum. Ydermere bidrager Morten Bruun med skarpe iagtagelser og klare holdninger til fodboldens udvikling generelt.

Jeg vil anbefale alle fodboldnørder at læse bogen, som i mine øjne fortjener fire stjerner ud af seks.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s