Nogle gange ærgrer man sig over, at man ikke er fra et engelsksproget land. For eksempel findes der hverken sætninger eller ord, der gør det ud for det britiske udtryk “silly season”.

Det handler om transfervinduet, der først åbner 1. juli, men som skaber overskrifter hver eneste dag hele året rundt. Diverse danske og internationale fodboldsites lever godt af fodboldrygterne – eksempelvis er historier som “Dagens rygtebørs” blandt de mest læste historier på tipsbladet.dk.

Michael Laudrup til FCK?
Fodboldfans elsker simpelt hen rygter om spillere, der måske skifter klub. Og overdrevet har tilsyneladende ingen grænser.

Rafael van der Vaart blev rygtet til FC København så sent som sidste sommer, Gianfranco Zola og Michael Laudrup gjorde det samme i halvfemserne, og i starten af årtusindet skulle Andriy Shevchenko tilsyneladende have været tæt på et skifte til det dengang middelmådige Tottenham, selvom ukraineren kun havde spillet to år i Milan med næsten 50 mål til følge…

Det er bare et udpluk af de senere års mere eller mindre kreative rygtestrømme, og så sent som i går læste jeg på et fodboldforum seriøse bud på, at John Carew kunne komme til OB. Klap lige hesten.

Men det er en herlig tid, og for en fodboldfan som jeg selv er det utrolig spændende at følge med i, hvem der er tæt på hvem og hvordan. Det kan blive nogle lange aftener med F5-knappen i bund i håb om, at favoritklubben har signet den eller den spiller.

Solgt på et loppemarked
Og oftest skal vi hen til transfervinduets sidste dage, før der sker noget. Og en spiller kan skifte klub på baggrund af tilfældigheder og mærkelige omstændigheder. Bare tænk på Mike Tullberg, der blev solgt på saksespark.

En anden speciel transferhistorie finder sted i italiensk fodbold. Jeg er ikke sikker på, om det foregår endnu, men vi skal ikke mere end et par år tilbage, hvor italienske fodboldklubber og fodboldagenter mødtes en weekend på et hotel og så ellers bare handlede med spillere som var det et loppemarked.

Sådan er det måske stadig i den mærkelige fodboldverden, hvor agenter godt kan være folk med blå briller og overskæg.  Og hvor “the silly season” får medier, fans og nørder til at koge over.