Foråret er fuld af fynske ????

Mandag aften er lig med forårets første Superligakamp for OB.

Og foråret er fyldt med fynske spørgsmålstegn. Svarene skal gerne give en andenplads i Superligaen, hvilket giver en plads i Champions League-kvalifikationen. Her har OB aldrig været.

Nr. 33 og de andre
Der er skiftet hæftigt ud i Ådalen, hvor syv spillere  har forladt reden og kun to målmænd og en franskmand er kommet ind den anden vej.

Og hvad kommer det til at betyde? Er nr. 33, Stefan Wessels, den rette tronfølger i kongerækken af klassekeepere i Odense? Kan Bashkim Kadrii folde sig ud på venstrekanten, nu hvor Absalonsen er blevet københavner? Og har spillerne motivationen til at spille for en andenplads, man har hentet de sidste to sæsoner?

Godt begyndt…
Det bør kunne lade sig gøre for OB. Trods januarudsalget er midtbanen bred som en amerikansk highway. Angrebet med Utaka og Toft ligner et godt match og kan suppleres med Kadrii, Johansson eller endda Gislason. Forsvaret ser lidt tyndt ud, men den gamle garde har rutinen og kynismen, når det snerper til i løbet af forårets såkaldte 14 ‘finaler’.

Spændende bliver det. Mandagens udflugt til Horsens er en grim en af slagsen, men sådan en skal vindes, når man vil i Europa.

Forude  venter Silkeborg og Lyngby, og der er grobund for en rigtig god start med 7-9 point.

Men rolig nu. En kamp ad gangen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s