FCK, fornuftige Falk og fynske ar

Jeg lavede en lille optælling, inden jeg begyndte på dette skriv, og det viser sig, at Rasmus Falk er blevet spurgt om sine klubskifte-drømme i hvert transfervindue, siden sommeren 2012. Det er otte transfervinduer i træk, hvor der har været snak om Rasmus Falk og en større klub – mestendels udlandet. Det er altså en lang saga, der er blevet sat punktum for med dagens aftale mellem Falk og FC København, og når en så lang historie er slut, er der som regel nogen, der græder. Det blev så OB’s fans i denne omgang – og sandsynligvis også OB-ledelsen, der helst havde set Falk blive – eller i det mindste skifte til udlandet.

Jeg har også talt for, at Rasmus Falk skulle fortsætte sin karriere i udlandet. Jeg har fulgt ham, siden han var 15 og interviewet ham mange gange siden han blev førsteholdsspiller i 2010, og jeg kunne sagtens se ham tage udenlands nu. Fordi han har bevist sit værd som profil i Superligaen, fordi det kunne være spændende at se ham folde talentet ud i udlandet – og fordi han ”altid” ville kunne komme til FC København, hvis det første år eller to i udlandet ville kikse. Se blot på Peter Ankersen og Kasper Kusk, der er i København med et års udlandserfaringer i bagagen. Alligevel giver dagens store transfersamtaleemne mening, og man kan sådan set godt forstå alle parters ageren i sagen.

Det er forståeligt, at FC København vil have Rasmus Falk. Det er forståeligt, at Rasmus Falk vælger at tage til FC København. Og det er forståeligt, at OB’s fans er i deres følelsers vold i disse timer. Lad os tage parternes valg i omvendt rækkefølge.

Lex Laudrup
”Vi hader dig så meget, fordi vi elskede dig så meget.”

Sådan stod der på et banner, som Barcelonas fans viste frem, da Michael Laudrup var skiftet til Real Madrid tilbage i halvfemserne.

Den følelse er der mange fans rundt om i verden, der siden hen har haft, når en profil er skiftet til en rivaliserende klub. I Superligaen har Lukas Hradecky senest oplevet, hvordan det var at opleve Esbjerg-folkets vrede efter sit skifte til Brøndby, og nu er det tilsyneladende Rasmus Falks tur til at få ørerne i maskinen – som en del andre OB-spillere har oplevet det.

Det er langt fra første gang, at OB’s fans ser en profil tage til hovedstaden for enten at spille for Brøndby eller FC København. Lad mig nævne i flæng: Kaspar Dalgas og Karim Zaza (Brøndby), Ulrik Laursen, Johan Absalonsen, Rurik Gislason, Bashkim Kadrii, Carsten Hemmingsen (alle FCK) springer op i hukommelsen, og hertil kommer Lars Jacobsen, der valgte FCK, da han skulle hjem fra HSV, hvilket en del OB-fans ikke har tilgivet. Ikke alle er blevet lagt for had på grund af deres valg, men især de tre førstnævnte vil kunne skrive under på, at man ikke bliver populær af at fortsætte karrieren i hovedstadsområdet, når man skal forlade OB.

Nu har FC København tilføjet endnu et ar i OB-fansenes sjæl ved at hente endnu en profil, og reaktionen fra OB’s fans er lige så forudsigelig som den er forståelig.

Rasmus Falk har ellers forsøgt i bedste mening at bede om forståelse og respekt – og det skal selvfølgelig også respekteres, at han vil tage et skridt op ad rangstigen, for han har fuld ret til at træffe sine egne valg. Omvendt er det også forståeligt, at OB’s fans er ærgerlige. De har fulgt Falk og klubben i mange år, og det gør ondt at se sin kæreste forlade én til fordel for en anden og mere attraktiv model. Det gør ondt på OB-fansene, at blive mindet om klubbens plads i hierakiet, det piner selvforståelsen, og det prikker til det mindreværdskompleks, der i årevis har hersket hos fynboer i forhold til hovedstaden. Og her snakker vi ikke kun fodbold.

Når det er sagt, er det naturligvis ikke i orden, at ønske spilleren skadet, lægge ham for had eller bruge så stærke gloser, som jeg har set visse steder. Internettet er ikke et land for sarte sjæle, når sådan noget sker, men en stille opfordring herfra lyder, at OB’s fans bør holde en god tone – trods skuffelsen og ærgrelsen. I min optik bør Rasmus Falk huskes som den bedste og mest seværdige spiller i OB i dette årti. Og det er jo derfor, at OB’s fans forståeligt nok er så kede af at se ham tage til København. Men husk, at bitter er noget, man drikker.

Falk og fornuften
Der er forståeligt, at Falk vælger at tage til FC København, og den måske væsentligste grund til Rasmus Falks FCK-valg kan findes i et udsagn, spilleren selv kom med, da han senest forlængede sin kontrakt med OB. Det var i december 2012, hvor Poul Hansen var sportsdirektør på Fyn, og hvor Falk blandt andet udtalte følgende:

– Jeg vil rigtig gerne vinde titler med OB, og det er også en af grundene til forlængelsen. Vi har et rigtig stærkt hold nu og en god stab omkring truppen, så det er perfekt for mig.

Siden fulgte hårde nedrykningskampe og placeringer i den nederste del af Superligaen. Alligevel gentog han titeldrømmene for bare et halvt år siden.

– Man vil altid gerne prøve sig af på højeste niveau, men jeg har også en god aftale med OB, som jeg er rigtig glad for. Hvis jeg skal væk, skal det være for noget bedre. Hvis ikke det kan lade sig gøre, er jeg glad for at være i OB. Det kunne også være sjovt at vinde noget med OB, inden jeg skal videre, selvom det måske virker langt væk lige nu, sagde Rasmus Falk til undertegnede i august.

I sine mange overvejelser om karrierens fremtid er Rasmus Falk kommet frem til, at der er for lang tid til, at OB kan spille med om trofæer igen. Han nåede lige at smage på det i 2010 og 2011, hvor han var med til at vinde sølv, og det er jo sådan, at succes er vanedannende. Falk har naturligvis lyst til at prøve at spille Champions League-kvalifikation og Europa League-gruppespil igen (som han gjorde med OB i 2011), og der er altså størst chance for det i FC København.

Falk har også tidligere betonet, at han ønsker at spille for en klub, der vinder flere kampe end den taber. Det udelukker et skifte til en midter-/bundklub i udlandet, og så er spørgsmålet, hvad der har været tilbage af muligheder for Falk. FC København er økonomisk og sportsligt den måske mest attraktive klub i Skandinavien, så det er klart, at det har været svært at sige nej for fynboen. Selvom han har et stort hjerte for OB og altid har været loyal over for klubben, skal han også tænke på sin egen udvikling og karriere, og FC København er et glimrende sted at tage næste skridt mod fast plads på A-landsholdet samt at vise sig frem i Europa (hvis Solbakkens tropper altså klarer sig bedre end i denne sæson i Europa…).

Det er altså svært at argumentere imod fornuften i Falks valg, og jeg tror ikke, at skiftet til FC København skal tages som udtryk for, at han er tryghedsnarkoman eller ikke mentalt stærk nok til udlandet. Jeg tror, at han har vurderet, at det var her, mulighederne for fast spilletid, sportslige perspektiver og en god løn er. Falks valg er taget ud fra fornuft frem for alt andet.

Et scoop for FC København
Hvis jeg kort skal vende sagen fra FC Københavns synspunkt, er det et regulært scoop. Det er stærkt at hente en af Superligaens store profiler (nummer tre i kåringen til Efterårets Profil) gratis – og han vil passe fint ind med al sin kreativitet, som FC København i perioder har manglet i denne sæson.

Endnu engang viser Ståle Solbakken og kompagni rettidig omhu og sikrer en afløser, inden en profil smutter. Man kan således trygt sende Nicolai Jørgensen videre i systemet, selvom Falk stadig skal udvikle sig for at nå Jørgensens niveau.

Alt i alt kan man altså forstå både Falk, FCK og OB’s fans – men hvad med OB?

OB’s fortid udfordrer fremtiden
Der vil også være ærgrelse at spore i den fynske klub, der i 10 år har udviklet Rasmus Falk, og nu ser det ud til, at man ikke får en krone for ham. Jeg tvivler på, at en januarhandel kommer til at finde sted, og så har OB altså ikke alverden at rutte med, når en afløser skal findes.

Men hvis man skal være lidt grov, ligger OB som klubben har redt. Man kunne måske have skudt spilleren af sted i sommer, hvis der var tilbud på ham, og man kunne måske have strakt sig lidt længere i forhandlingerne om en ny forlængelse – selvom meldingen fra Fyn er, at man har strakt sig så langt som muligt. Og man kunne måske have ”sørget for” at gøre sig sportsligt mere attraktiv. Der er mange grunde til, at OB på femte sæson er blød mellemvare i Superligaen, men det er en væsentlig årsag til, at Rasmus Falk til sommer fortsætter i København.

At Middelfart-kreatøren fortsætter karrieren i FC København er i sidste ende et resultat af, at OB endnu ikke har flyttet sig tilbage til den status som topklub og titelbejler, man havde gennem en årrække fra 2006 til 2011, hvor det blev til en bronzemedalje, en pokaltitel og tre sølvmedaljer.

I det forår, vi går ind i, er det fem år siden, Rasmus Falk fik sit gennembrud i OB. Det er også fem år siden, OB sidst fik medaljer. I løbet af de fem år har Rasmus Falk haft fem forskellige trænere, tre-fire forskellige sportsdirektører og et hav af forskellige holdkammerater af svingende kvalitet, mens det er blevet til flere nederlag end sejre på banen. På trods af dét har Rasmus Falk udviklet sig hvert år – hvad kunne det ikke være blevet til, hvis han havde været i klubben i en succesfuld periode med dygtigere holdkammerater omkring sig? Det må også have spillet ind i Falks valg, at han i så lang tid har været vidne til op- og nedture i OB. Som han selv sagde til tipsbladet.dk i forbindelse med fyringen af Troels Bech i 2014:

– Det er forkert at sige, at Troels har hele skylden for, at OB er hvor klubben er i dag. Der er ingen tvivl om, at der er blevet truffet forkerte beslutninger. Ellers vil man ikke gå fra tre sæsoner med sølvmedaljer og en halvleg fra Champions League-gruppespillet til at være i nedrykningsfare. Der er blevet truffet forkerte beslutninger. Ellers ville vi ikke være, hvor vi var i dag.

Havde OB været titelkandidat eller tophold i dag, tvivler jeg på, at Falk var skiftet til FC København. På den måde er OB’s nylige fortid med til at udfordre en ellers lys fremtid. For det er en udfordring for OB at skulle undvære Rasmus Falk. I denne sæson har OB ellers set bedre ud end længe, og perspektiverne i klubben er rigtigt fine. Man råder over en stærk offensiv, og fremtiden ser spændende ud med unge folk som Mathias Greve, Mikkel Desler, Kenneth Zohore og Jens Jakob Thomasen i klubben. Derfor tror jeg fortsat på, at OB kommer tilbage til toppen inden for en årrække.

Men vejen tilbage til toppen er fortsat lang, og nu skal de næste skridt altså tages uden Rasmus Falk. Derfor er FCK-skiftet også surt for OB som klub. Men spillerens valg er forståeligt. Ligesom omverdenens reaktion.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s