Jeg har mit egen personlige måleinstrument for, hvornår en fodboldnyhed er stor – sådan for alvor. Sådan en nyhed indtraf denne uge, da Zinedine Zidane blev præsenteret som ny cheftræner i Real Madrid. Min kæreste studsede nemlig over det, for hun husker Zidane – selvom hun ikke er fodboldinteresseret.

Hendes reaktion fortæller, at det ER en stor nyhed. En man lægger mærke til, selvom man ikke følger fodbold tæt. Og for os andre er det interessant og spændende, når en af historiens største fodboldspillere sætter sig i chefstolen i en af historiens største fodboldklubber. Og det er en varm stol. De seneste 20 år har Real Madrid ansat 21 trænere – i løbet af de senste 13 år har der været 13 styks. Snoren er ikke bare kort i Real Madrid, og jeg kommer til at tænke på et nyklassisk citat fra en tidligere fodboldtræner:

”Som fodboldtræner får man et stykke reb i hånden. Det skal man forsøge at stykke sammen til et tov, mens der i den anden ende er ild i det. Får man ikke lavet et reb hurtigt, bliver man indhentet af ilden. Første gang tror man, at det er et reb, men anden gang ved man godt, at det rent faktisk er en lunte.”

Og i Real Madrid er lunten kort. I de seneste 13 år, hvor Real Madrid altså har haft 13 trænere, har FC Barcelona kun haft fem. Det har udmøntet sig i syv Barcelona-mesterskaber og kun tre til Real Madrid. Det er uhørt i den spanske hovedstad, hvor Atletico jo altså er den seneste klub, der har hentet et mesterskab til byen.

Tillægger man Mourinhos tiltider uskønne periode i klubben, den uværdige afsked med ikonet Casillas og den seneste tids uro i spillertruppen, kan man  Real Madrid har med andre ord udviklet sig til et lille galehus, og dermed har man overtaget den rolle, som FC Barcelona tidligere havde, dengang der var konflikter en masse og uvorne spillere på byture såsom Ronaldinho, da det hele gik i opløsning under Frank Rijkaard i 2008. Dengang kom Pep Guardiola til og genrejste klubben med et hav af titler til følge, og i Real Madrid må man håbe, at Zidane kan gøre noget lignende.

Selvom han selv har afvist nogen som helst sammenligninger med Guardiola, er der alligevel visse ligheder mellem de to. Guardiola overtog Barcelonas førstehold uden trænererfaring fra højeste niveau. Han kom direkte fra en post som reserveholdstræner ligesom Zidane har gjort det. I Barcelona var Guardiola et klubikon med en stor og merittung spillerfortid bag sig. Det samme har Zidane i Madrid. Og Guardiola stod over for en stor opgave med at skulle rejse en klub efter to sæsoner uden trofæer. Zidane skal forsøge at vinde det første mesterskabstrofæ til Real Madrid siden 2012.

Zidane vil kunne komme langt med sin aura, sin indsigt i spillet og omklædningsrummet samt sin viden om det at være stjernespiller, men kan han også kombinere det med taktisk snilde og godt, gammeldags trænerarbejde. Det har Pep Guardiola vist sig at kunne. På reserveholdet har Zidane leveret svingende resultater, hvor Guardiola imponerede.

Nu er spørgsmålet så, om Zidane kan få snor nok til at få Real Madrid tilbage på sporet og få en trænerkarriere, der kommer i nærheden af spillertidens meritter. Eller om ilden æder lunten op inden.