Jetz geht’s los! Superligaen begynder i skrivende stund om halvanden time. Jeg glæder mig, hvis nogen skulle være i tvivl.
Som lovet bringer jeg som sidste led i nedtællingen mit bud på slutstillingen i Superligaen. Vi starter nedefra:
12. HB Køge – de har ikke kvalitet nok i truppen og skal i øvrigt skifte træner midtvejs.
11. Lyngby – det er den svære anden sæson, og truppen har stadig visse mangler.
10. Horsens – også sæson nummer to med en halvtynd trup.
9. SønderjyskE – er efterhånden etableret som fast Superligahold. De overlever igen.
8. FC Nordsjælland – Farums boldmassører fortsætter som altid: Hverken rigtig gode eller rigtig dårlige.
7. AaB – En klub i genopbygningsfase. Har kvaliteterne til en midterplacering.
6. FC Midtjylland – Et ungt hold, hvor endnu en profil er solgt. Truppen er ikke til mere.
5. AGF – oprykkerne stiller med en stærk trup og har i øvrigt en supertræner. Spændende.
4. Silkeborg – Troels Bechs mandskab er sammentømret og når langt på sammenholdet.
3. Brøndby – Top tre er ensformig, og det siger noget om niveauet i Superligaen.
2. OB – fynboerne er de evige to’ere, men kan overraske i år.
1. F.C. København – meget taler egentlig imod, og det bliver tæt. Men FCK kører derudaf.
Det bliver spændende at se, hvor mange, jeg rammer, men der er garanteret en masse forkerte forudsigelser i ovenstående.
Men mest af alt er ovenstående naturligvis altid en god diskussion værd.
Det er det, fodbold lever af.
One thought on “Superliga Nedtælling: Sådan ender Superligaen”