Verdenshistorie i fodboldklæder

For et stykke tid siden, præsenterede jeg en af afdelingerne af mit lille fodboldunivers, nemlig fodboldlitteratur.

Og selvom det er et par uger siden, jeg har læst nedenstående bog, så kommer der her en lidt forsinket anmeldelse.

DE GODE OG DE ONDE
Af: Andreas Kraul og Lars Hestbech

Her er der tale om et stykke fodboldlitteratur på særdeles højt niveau. Hestbech og Kraul tager fat på 20 store øjeblikke i VM-historien, 10 ‘gode’ historier og 10 ‘onde’ historier om bagsiden af verdens største fodboldturnering.

Og selvom der gemmer sig et par klassiske fortællinger som Miraklet i Bern, Maradonas mål og Ronaldos kollaps i 98, så giver bogen en fremragende, grundig og dybdegående genfortælling og baggrundsviden om begivenhederne. Det er velfortalt, det er nyt og overraskende og det er ganske enkelt godt.

Mussolini, Eusebio og Danmark
Faktisk er det et lille stykke verdenshistorie forklædt som fodboldbog. Man får således skitseret den tyske folkestemning i kølvandet på Anden Verdenskrig, man bliver præsenteret for Mussolinis propaganda-metoder og man får beskrevet Colombias narkomiljø forklaret. Blandt meget andet.

Og er man mere til græs og bolde, så er der også rigeligt at hente i fortællingerne om Eusebios succes i 66, Danmarks drømme i 86 samt overraskelsen Cameroun i 1990.

Vil bare have mere
Det eneste lille minus ved bogen er, at man “nøjes” med 20 historier. Jeg vil have mere. Og jeg vil gerne høre historier fra alle slutrunderne. Derfor er det lidt ærgerligt, at man ikke rigtigt hører så meget om VM-slutrunderne i 1938 og 1974, hvor der trods alt må være noget at fortælle om fodboldsituationen lige før den store krig i 1940 samt totalfodboldens fødsel i 74. Til gengæld er der to kapitler om Maradona, og det kunne måske koges ned til et.

Men det ændrer altså ikke på, at det her er en fantastisk fodboldbog. Den udkom op til VM i 2010, men kan også anbefales nu, hvor der er lang tid til næste slutrunde. Faktisk vil jeg betegne det som et must for fodboldnørder.

Til sidst det med stjernerne: Fem ud af seks.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s