Landskamp. Det er altså stadig noget særligt. Trods middelmådigheden.

Og så mod Norge. Det bliver ikke meget mere spændende. Fodboldmæssigt er det to jævnbyrdige mandskaber og så er der alt det historiske og naboskabet. Kort sagt: Jeg glæder mig.

Danmark kan vinde under pres
Først det med fodbolden: Jeg tror ikke, at det bliver kønt. Jeg tror faktisk, at Morten Olsen vil gå lidt på kompromis med sit ideal og acceptere at sejren skal kæmpes i land. Det har han gjort før. Danmark slog også Sverige på udebane i 2009 uden at brillere. Med held og fight.

Og jeg tror godt, at Danmark kan gøre det igen. Norge har et godt hold, bevares. Og Danmark har som altid bøvlet med skader und so weiter. Men landsholdet har før vist, at man kan vinde under pres i kvalifikationen.

Javist, Christian Eriksen er en splejs i forhold til de store nordmænd, men de kan slet ikke nå at fange Eriksen, der er hurtig i både tanke og handling. Christian Poulsen glemmer ikke, hvordan man fighter, bare fordi han ikke spiller i Liverpool. Og Thomas Sørensen har før præsteret små mirakler, når han har siddet på bænken i sin klub. Det skal nok gå. Lad os få lidt positivisme om landsholdet. Lad os tro på det.

Der er sagt nok om fjeldaber
Så er der det med historien: Der er sagt nok om fjeldaber og så videre. Jeg vil tilslutte mig koret fra blandt andre Tipsbladet, der mener, at vi godt kan lære noget af nordmændene. Der er en stærk fodboldkultur i Norge, hvor tilskuertallene er højere, fodbolddebatten er passioneret og man er meget mere positiv omkring eksempelvis landsholdet.

Det kan vi lære noget af. Men først skal Danmark vinde i aften.