Så kan man få styret lidt af sin liderlighed. Altså fodbold-liderlighed.

For i aften spilles den største klubkamp på dansk grund. Nogensinde. Sådan noget kan måles på forskellige måder, men modstanderen, hypen, turneringen, tidspunktet und so weiter taler altså for, at der ikke før er foregået noget større på klubscenen i vort lille fodbold-land. Basta.

Det kan man kun glæde sig over og glæde sig til.

Succes blandt pølser og laks
Selvfølgelig er mange fodboldfans misundelige over, at det ikke er ens eget klubhold, der er nået så langt, og derfor holder med de blå, nægter at se kampen eller bare spiller ligeglad. Uforståeligt.

FC Københavns europæiske togt har sat fokus på Danmark og dansk fodbold. ‘Copenhagen’ og dermed ‘those danes’ er garanteret noget, man snakker om ude i Europa. Både på bonede gulve på fodboldens first class, hvor de drikker champagne og spiser laks – og hos pøblen med fadøl og pølser i hånden. Det er sejt. Og godt for dansk fodbold – også de andre hold, der bliver tvunget til at geare op for at følge med.

Så derfor skal fodbold-Danmark glæde sig. Ikke på Go’ Morgen Danmark-måden ved at iklæde vejr-pigen en FCK-trøje, men på den nuancerede og lidt mindre klap-hat-agtige måde.

Wonderful og swinging
Men hvordan går det så i aften? Logikken siger, at FC København får det svært. Det er svært at se, hvordan Cesár Santin skal undgå at blive kanøflet af John Terry. Dame N’ Doye er god, men er han så god? Og hvad med Mathias ‘Zanka’ Jørgensen overfor Drogba? Spændende. Og svært.

Alligevel fornemmer man en vis optimisme både hos medier og menigmand. Danskerne tror på FCK. (Tænk i øvrigt hvis der var samme optimisme, tro og håb omkring det danske landshold?) Troen er baseret på et fyldt og feststemt Parken, en sulten og savlende spillertrup samt en klog og karismatisk nordmand.

Det kan sagtens give et godt resultat i wonderful Copenhagen, men hvad med returen i swinging London?