Hvad skal man mene om dagens skriverier om utilfredse OB-spillere, der angiveligt vil af med trænerne. Jeg hælder til Stig Tøftings udlægningen af sagen: Det er anonymt pis!
Jeg retter ikke kritik mod BT’s artikel, for journalisten passer vel bare sit arbejde. Det er til gengæld komplet uforståeligt, at nogle spillere har følt det nødvendigt at udtale sig anonymt og negativt om træneren. Dårlig stil af de anonyme.
Man bliver gode venner, når man vinder
Selvfølgelig skal man ikke bare lukke øjnene, når sådan en historie rammer gaden. Det har OB heller ikke gjort. Men der er sagt og skrevet meget om OB i dette efterår, og det er helt sikkert, at der er noget galt. Men i mine øjne er det primært i kampene og på resultatsiden. Tillad mig i den forbindelse at citere Morten Bruun, ex-landsholdsspiller og nuværende fodboldkommentator:
“Det er en af sportsverdenens mest utålelige klicheer, at man vinder, fordi man er gode venner. Det gør man ikke, men der er gode chancer for, at man bliver gode venner, når man vinder.”
Så bare fordi, der er nogle OB’ere, der angiveligt hænger med skuffen, betyder det ikke, at det er derfor, man taber fodboldkampe. Eller omvendt: Bare fordi OB taber fodboldkampe, betyder det ikke, at fanden er løs i omklædningsrummet. Der er utilfredse spillere i alle klubber, og som ex-OB’eren Morten Bisgaard siger, så har stemningen på OB-holdet set fin ud.
Clausen har kant
At det skulle være et problem, at træner Henrik Clausen har drukket øl med spillerne, hoppet nøgen i poolen eller lavet pandekager til Bernard Mendy, kan jeg slet ikke følge. Tværtimod ser jeg det som noget fedt. Det er god lir, og det er da skønt, at en fodboldtræner ikke nødvendigvis er en knudemand, der kun kan tale med sine spillere, når det handler om 4-4-2, genpres og dødbolde. Det viser, at Henrik Clausen har personlighed og kant. Han jubler, når der er noget at juble over. Og tak for det.
I øvrigt: Var det ikke noget med, at Richard Møller Nielsen tog sit hold med på McDonalds, da Danmark nåede semifinalerne ved EM i 1992? Det medførte vist ikke den store kritik dengang, men er til gengæld nærmest blevet hyldet som en årsagerne til den senere triumf…
Det er selvfølgelig fordi, at vinderen altid har ret, og der vil altid være kritik, når holdet taber. Derfor er der egentlig ikke så meget andet at sige til balladen om balladen, anonyme kilder und so weiter. I stedet vil jeg gentage mit mantra fra tidligere indlæg: Kun sejre slukker kilden til kritik.
Martin Davidsen 
Jeg er heller ikke vild med alt det anonyme halløj der har forgået. Men et af punkterne der er kommet frem, passer lidt ind i det jeg har oplevet under kampene.
Clausens manglende taktiske evner under pres, når plan A ikke virker.
Jeg er godt nok blevet frustreret nogen gange, over at man ikke ser handlinger fra bænken når det går dårligt, men lad skibet synke indtil det er for sent.
Gad vide om det bliver skrevet i avisen, hvis jeg ringer anonymt og giver mig ud for at være AaB-spiller. Som siger, at hele truppen har fået nok af Kent Nielsen, som er en kegle, og som for øvrigt fik den bappet af en 17-årig hotelreceptionist, sidst vi var indlogeret.
@David Wedege: Synes godt om!
@Kasper Dam: Jeg kan godt følge dig, men på den anden side, så synes jeg også, at Clausen har reageret på problemerne undervejs i kampene. Han nævner selv nogle eksempler her: http://www.sporten.dk/superligaen/staa-frem-og-sig-jeres-kritik . Man kan til gengæld mene, at nogle af nødplanerne bliver bragt i spil for sent. Djiby kunne godt komme tidligere på banen mod FCK, for eksempel. Desuden er det en lille gåde, at Morten Skoubo spiller så lidt. Hvem har peget på ham og sagt, at han skulle købes, når man ikke har tænkt sig at bruge ham?
Især med Skoubo er jeg uforstående over for den plan der har været med ham. Han har spillet så lidt, at man dårligt kan have en mening om hans niveau. Føler ikke at der har været en rød tråd imellem ledelsens og træneren ved det indkøb.