Efter fire dages fodboldmæssig studietur til Dortmund lancerer jeg i den kommende tid nogle artikler om fodboldkulturen i Tyskland. Det er ingen hemmelighed, at jeg er forelsket i tysk fodbold, så vær ikke bange, hvis det bliver lidt subjektivt. Anden del handler om Borussia Dortmund, der ynder at kalde sig fodboldens hovedstad.

Borussia Dortmund er lige nu mange fodboldentusiasters kæledægger. Tyskerne får ros for deres fantastiske publikum, det offensive spil og ikke mindst Jürgen Klopps hang til unge, talentfulde tyskere. Det er enhver fodboldfeinschmeckers drøm, men sådan har det ikke altid været i Ruhr-klubben.

Lad os spole tiden tilbage til 2002. Her vandt Dortmund sit første tyske mesterskab i fem år, og man stod foran endnu en tur i Champions League. Og det var bestemt ikke et hold med unge, tyske spillere, der stillede op. Dortmunds hold talte hele 11 udenlandske spillere, heriblandt folk som norske Jan Derek Sørensen, franske Guy Demel og tjekken Jan Koller. Javist, Koller var en stor profil dengang, men det var ikke ligefrem mesterklasse.

Fortidens synder: Gamle og dyre spillere
Desuden nærmede en del spillere sig udløbsdatoen. Stefan Reuter var 36 år, Christian Wörns var 30, Heiko Herrlich 31 og Jörg Heinrich 33. Det kom også til at koste. Godt nok blev Dortmund nummer tre i Bundesligaen i 2003, men hvad værre var, så missede tyskerne den efterfølgende kvalifikation til Champions Leagues gruppespil.

Jürgen Klopp er blevet en helt i Dortmund efter han revolutionerede klubben. Her er han til mesterskabsfest i foråret.

Det betød, at tyskerne gik glip af masser af millioner, og det var tæt på at gå helt galt, inden en konkurs blev afværget i 11. time på et møde i en gammel lufthavn i Ruhr-distriktet. Man besluttede at sadle helt om, satse mere på ungdommen og ikke bruge så mange penge på dyre udlandsproffer som eksempelvis Marcio Amoroso, der godt nok havde scoret en del mål for tyskerne, men altså også var bøde købt og betalt for en vild sum af 25 millioner euro. Det var også mange penge dengang.

Klopps revolution
Men nu hed det altså kartoffelkur og ungdomssatsning, hvilket kostede et par sjette- og syvendepladser de første år efter spareplanen. Helt galt gik det i 2008, hvor Dortmund sluttede som nummer 13  i Bundesligaen, den dårligste placering i 20 år. Herefter gik det kun op ad bakke.

Første step mod bedre tider skete med ansættelsen af Jürgen Klopp. Den karismatiske træner har revolutioneret klubben, der under Klopp har spillet offensivt og flot fodbold. Kulminationen kom som bekendt i foråret 2011, hvor Dortmund blev tyske mestre.

Lokalt kalder man Dortmund for fodboldens hovedstad. Klubben trækker imponerende tilskuertal, og er med brugen af de unge spillere og den offensive stil blevet hyldet flere steder fra. Det er sågar et forbillede for Brøndby, der ellers ikke er kendt for at tænke i nye baner. Også Hamburger SV har tidligere fremhævet “The Dortmund Way” som den rette.

Signal-Iduna Park - i folkemunde Westfalenstadion.

Rekord i pokalen
Jeg har besøgt Dortmund en del gange efterhånden, og det er en lige stor oplevelse hver gang. Senest i sidste uge, hvor jeg en tirsdag aften var til pokalkamp mod Dynamo Dresden. Der var 74.000 tilskuere – rekord. Hvor mange tilskuere plejer der lige at være til en pokalkamp i Danmark…?

Så Dortmund er et særligt sted, og selvom klubben lige nu kæmper i Europa med at slå igennem, så holder man stadig trit med toppen i Bundesligaen. Jeg håber personligt på endnu mere succes for fodboldens hovedstad.