Efter fire dages fodboldmæssig studietur til Dortmund lancerer jeg i den kommende tid nogle artikler om fodboldkulturen i Tyskland. Det er ingen hemmelighed, at jeg er forelsket i tysk fodbold, så vær ikke bange, hvis det bliver lidt subjektivt. Første del handler om østtysk fodbold, der har manglet succesoplevelser lige siden murens fald, men stadig trækker tusindvis af tilskuere.
Det er tirsdag aften i Dortmund, hvor byens hold Borussia Dortmund møder Dynamo Dresden i 2. runde af DFB Pokalturneringen. Østtyskerne er klart undertippede mod de tyske mestre, men det har ikke forhindret mere end 10.000 fans at tage turen fra Dresden til Dortmund på denne hverdagsaften. Ifølge Google Maps er der i bil over 500 kilometer fra Dresden til Dortmund, men det er altså ingen hindring for fanskaren, der til daglig fylder op mod 30.000 pladser til Dynamo Dresdens hjemmekampe i 2. Bundesliga.
Dynamo Dresden er symbolet på østtysk fodbold. Engang var det en stormagt, der også kunne true modstanderhold i europæisk fodbold, men i dag lever det en stille tilværelse i 2. Bundesliga. Der er ingen østtyske hold at finde i Bundesligaen, og når der en sjælden gang er et hold der rykker op, rykker det oftest ned igen.
Op og ned med dynamoerne fra Dresden
Dynamo Dresden har en spændende historie med op- og nedture. Klubben blev dannet tilbage i 1950 med navnet SG Deutsche Volkspolizei Dresden, altså politiets hold, og klubben havde gennem hele DDR’s levetid en vis forbindelse til Stasi med Erik Meilke i spidsen. Det kom til at koste klubben dyrt.
For Dynamo Dresden etablerede sig relativt hurtigt som en stærk spiller i østtysk fodbold. Første mesterskab kom i hus i 1971, og det var startskuddet til en periode som sand magtfaktor i DDR. Fra 1971 til 1978 sikrede klubben sig fem mesterskaber, men så stoppede festen også.
Når staten blander sig
Føromtalte Erik Meilke var ikke tilfreds med, at Østtysklands hovedstad Berlin ikke havde nær så stor succes som Dresden, så derfor blev det nærmest pålagt fra statens side, at det fremover skulle være Dynamo Berlin, der skulle være mestre. Således blev en række af de gode spillere fra Dynamo Dresden flyttet til Berlin, og det siges, at dommerne i Østtyskland blev pålagt at dømme til berlinernes fordel.
Disse justeringer gav udkast i ti østtyske mesterskaber på stribe til Dynamo Berlin, mens de øvrige hold blot kunne se til. Da kommunismen så småt brød sammen i slutningen af firserne, blev Dynamo Berlins stime også brudt. Med Matthias Sammer (hvis far Klaus var tidligere træner i klubben) på holdet lykkedes det Dynamo Dresden at vinde det østtyske mesterskab i 1989 og 1990, inden Hansa Rostock snuppede den sidste triumf i DDR i 1991.
Da DDR var gode til sport
Og så gik det ellers ned ad bakke for både Dynamo Dresden og østtysk fodbold. Staten, der lige nåede at fylde 40 år, inden den lukkede, var under hele sin levetid meget optaget at store sportspræstationer, og især fodbold betød noget. Som føromtalte Stasi-chef Mielke sagde: “Succes i fodbold vil i endnu højere grad fremhæve vores socialistiske suverænitet på sportsområdet”.
Det er noget af en udmelding, men DDR oplevede faktisk en række store resultater på fodboldbanerne. Det største af dem alle fandt sted ved VM 1974, hvor 70 procent af den østtyske befolkning så Jürgen Sparwasser score det enlige mål i 1-0-sejren over værterne og de senere mestre fra Vesttyskland. En milepæl i staten DDR’s historie.
På klubsiden har østtyske klubber også markeret sig med europæiske triumfer. FC Magdeburg vandt Cup Winners Cup i 1974, mens selvsamme Magdeburg, Dynamo Dresden og Dynamo Berlin har lavet store enkeltresultater som sejre over Juventus, Roma og Leeds.
Vilde fans og uvis fremtid
Men alting har en ende, og Dynamo Dresdens sidste Europa Cup-kamp er meget symbolsk et opgør mod Røde Stjerne fra Beograd, hvor Dynamos fans lavede en sådan ballade, at kampen blev aflyst og østtyskerne taberdømt på skrivebordet.
For historien om Dynamo Dresden er også historien om nogle vilde fans. Det viser sig stadig gældende tirsdag aften, hvor flere fans kom i slagsmål med politiet, og hvor der var masser af fyrværkeri, ild og røg i østtyskernes fanafsnit. Det har givet massiv negativ medieomtale af Dynamo Dresden, og spørgsmålet er, om klubben nogensinde kommer op i Bundesligaen igen.
I visse kredser spirer et håb om fremgang for østtysk fodbold. Dynamo Dresden og Hansa Rostock er netop rykket op i 2. Bundesliga, så der lige nu er fem hold fra Østtyskland i den næstbedste række. Det afspejler nogenlunde befolkningsgrundlaget i det gamle øst i forhold til vesten, så måske er der nye tider i sigte.
Uanset hvad, er der lang vej endnu for Dynamo Dresden og alle de andre.
Det hører med til historien, at Erich Mielke personligt stak hovedet ind i modstandernes omklædningsrum og bød udeholdet “velkommen til DDR’s hovedstad” på en Godfather-agtigt og lettere intimiderende måde. Der var ikke mange, der brød sig om at komme hjem fra Sportpark Jahn med point i bagagen.
Dynamo Dresden og Hansa Rostock optrådte begge i Bundesligaen i sæsonen 1991/1992. Dynamo røg hurtigt ud, mens Hansa har været nogenlunde stabil – og så alligevel ikke.
For øvrigt er Union Berlin mit hold i Tyskland. Eisern Union!
Jeg har godt læst, at Meilke selv kom ned i omklædningsrummet, men jeg var ikke sikker på, om det blot var en skrøne, så derfor skrev jeg det ikke. Men det er en fantastisk anekdote.
Ville ønske, at man i en periode på flere år kunne have et østtysk hold i Bundesligaen, men jeg frygter, at det har lange udsiger.
Viva Union!
Interessant nyt i forhold til balladen om Dynamo Dresdens fans. Klubben udelukker nu fansene til kommende kamp mod St. Pauli: bit.ly/tcuJhb
Det kan jeg godt forstå, eftersom der i flere måneder har været skovlet spandevis af kul i kakkelovnen til den kamp. En af mine venner, som vist abonnerer på klippekort til ruten Aalborg-Hamborg har spurgt for længe siden, om jeg ikke skal med ned og forsøge at overleve den kamp.