Kald mig bare romantiker, men i mine øjne er fodbold et spil med adrenalin, nærkampe, hårde tackling og ikke mindst følelser.

Ligegyldigt om man spiller Serie 5 eller VM, vil man vinde. Og temperamenterne kan koge over. Man spiller altså ikke for sjov, når man spiller om point.

Derfor undrer det mig også, at det efterhånden er blevet forbudt at vise følelser i fodbold. Man må helst ikke juble for meget efter en scoring, og man må da slet ikke være utilfreds, hvis noget går ens hold imod.

Fergie, Djemba-Djemba og de andre
Vi har set det flere gange i løbet af foråret. Først fik  Alex Ferguson  en lang straf for at ytre sin utilfredshed med dommeren, siden skete det samme for Avram Grant, og  så fik Wayne Rooney karantæne for at råbe ukvemsord ind i en tv-linse efter en scoring.

Og ikke nok med det. Nu er turen kommet til den danske liga. Først Michael Krohn-Dehli og siden Eric Djemba-Djemba, der begge har fået karantæner for at råbe af dommeren. Det er for meget.

Lad os beholde den sidste renhed
Fodbold lever af følelser. Sporten er i forvejen blevet kedeligere med spillere i jakkesæt og standardudtalelser i medierne udenfor banen. Lad os nu beholde den sidste renhed og ærlighed, der er tilbage i sporten, nemlig det der foregår på banen. Selvfølgelig er dommere mennesker, og man skal ikke bare svine dem til uden videre, men der er altså ikke noget at sige til, at man er oppe i det røde felt, hvis man mister en sejr i femte minuts overtid.

Men fodboldforbundene vil åbenbart have renset  mere ud i sporten, så fodbold til sidst kan blive endnu mere ligesom tennis. Så derfor vil jeg sige til slipsedrengene, der bestemmer og uddeler karantæner til fodboldspillere med følelser: Luk røven, fuck off og quiet please.